
Åben Dialog
På Egebo arbejder vi ud fra "Åben dialogs tænkning" som er en
tænkning, mere end en metode. Åben dialog inddrager alle der er
relevante i opgaveløsningen og giver mulighed for at alle bliver
hørt, inddraget, får en oplevelse af anerkendelse og får
indflydelse.
I Åben dialog betragtes mennesket som en social relation og der
sker noget når mennesker mødes, i modsætning til den
naturvidenskabelige metode, hvor det handler om årsag og virkning,
når et problem skal løses.
Man arbejder på netværksmøder, hvor alle relevante deltager, disse
møder er hyppigere i starten, frem til der er aftalt en
samarbejdsaftale, herefter afholdes de efter behov.
7 principper
Åben dialog bygger på 7
overordnede principper som oprindeligt kommer fra
hospitalspsykiatriens samarbejde med patienter, men som også gælder
i andre faglige samarbejdsrelationer:
1. Indsatsen iværksættes hurtigst muligt og skal være
tilgængelig.
2. Der skal tages hensyn til de involverede parter.
3. Der skal være fleksibilitet.
4. De professionelle er ansvarlige.
5. Der skal være en oplevelse af kontinuitet.
6. Personalet skal kunne tolerere usikkerhed.
7. Dialogisme.
Når man arbejder efter denne tænkning giver det mulighed for at
involvere alle de forskellige behandlings former og metoder der
kunne være brug for. Det kunne f.eks. være medicinsk behandling,
kognitive behandlingsforløb, individuelle forløb med psykolog eller
andre relevante terapeuter.